Theis Bavnhøj Hansen fra lokalrådet skriver

🌱 Skal vi bytte hus? Og sætte gang i den Grønne Boligrotation i Skårup!

Hvor kunne du forestille dig at bo om 5 eller 10 år?

Den 4. marts samlede vi over 60 engagerede skårupgensere til en aften om boligbytte, energiforbedringer og fremtidens boformer i vores lokalområde. Det blev tydeligt, at mange af Skårups seniorer bor i større parcelhuse – faktisk omkring 80 % – og flere drømmer om at blive i byen, men i en mindre og mere energivenlig bolig.

Hvis vi skaber andre og mindre boligformer for seniorer, så bliver der plads til unge familier i de gamle huse, som energioptimeres – det er grøn boligrotation!

🏡 På mødet blev seniorerne spurgt om i deres fremtidige drømmebolig?

Fællesskabet er det vigtigste, og derfor skal vi have fællesskabende lokaler

• Værksted og hobbyrum

• Plads til fællesspisning

• Gymnastik og ølbrygning

• Vinkælder (der naturligvis også kan bruges som beskyttelsesrum)

• Og et gigantisk TV til sport hele dagen 😉

Der er med andre ord både humor, visioner og masser af gode idéer i spil.

Tak til @Landdistrikternes Fællesråd, projekt Grøn Boligrotation og @Svendborg kommune for at sætte gang i samtalen. Det her er kun begyndelsen – og vi glæder os til at fortsætte dialogen og udviklingen med alle jer i Skårup.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *